Jeg har bemærket, at mange bruger terminologien "piger" selvom kvinder langt oppe i alderen. Også 40-50 årige kaldes "piger".
Men hvorfor siger man så ikke modsat "jeg er en 48 årig pige, der søger en jævnaldrende DRENG?".
Med andre ord, finder jeg det interessant, hvorfor man sådan barnsliggør voksne kvinder, men ikke mænd.
Handler det om, at man indirekte anser kvinderne som noget småt, noget underdanigt, et stykke legetøj? Mens mænd pr. definition skal være de store og stærke og voksne? Så hvis en 48 årig kalder sig "dreng", så afmaskuliniserer man ham.
Jeg kalder nu altid kvinder over 25-30 år for kvinder. Ligesom jeg ikke kalder en 40-50 årig hankønsperson for "dreng". En 22 årig kan jeg godt finde på at kalde for knægt, hvis han har et ungt drenget udseende. Og under 25-30 kan man vel godt bruge betegnelsen pige. Men efter de 30 synes jeg det virker lidt søgt. |
